Screeningsundersøgelse for tyktarmskræft

Kolorektal cancer (tyktarmskræft) er den næsthyppigste kræftform hos mænd (efter lungekræft) og hos kvinder (efter brystkræft). Ligesom rygeophør reducerer risikoen for lungekræft, kan undersøgelse for og behandling af kolorektale polypper forebygge kræft i tyktarm og endetarm. Flere forskellige screeningsmetoder eksisterer, og der er fordele og ulemper ved dem alle. Uanset hvilken screeningsform du vælger, er en eller anden form for screening bedre end ingen screening. Ordentlig screening og tidlig opdagelse er med sikkerhed en hjælpe til at forebygge eller påbegynde tidlig behandling af denne muligt dødelige sygdom.

Hvem skal screenes?

Ikke alle behøver at lade sig screene for kolorektal cancer - behovet afhænger af din grad af risiko:

• Alder:
  9 ud af 10 patienter med kolorektal cancer er over 50 år. Så hvis du er yngre end 50 år, er screening nok ikke nødvendig, med mindre du har andre risikofaktorer.
• Familiær eller personlig historie med kolorektal cancer eller polypper:
  har du selv eller har et nært familiemedlem haft disse tilstande, har du en let øget risiko og bør screenes.
• Tilstedeværelse af genetiske kolorektale cancer syndromer:
  Tilstedeværelse af Heriditær Non-Polypøs Kolorektal Cancer (HNPCC) eller familiær adenomatøs polypose (FAP) skal medføre et fast creeningsprogram.

Andre faktorer, som måske øger risikoen for kolorektal cancer men som ikke umiddelbart påvirker anbefalingerne for screeningshyppigheden, er:

• Kosten: en kost med højt fedt- og lavt fiberindhold kan måske øge din risiko.
• Rygning: rygning kan måske øge risikoen for kolorektal cancer.
• Stillesiddende livsstil: hvis du er inaktiv, har du måske en øget risiko for udvikling af kolorektal cancer.
• Overvægt: ekstrem overvægt giver måske en øget risiko for udvikling af denne cancerform.
• Sukkersyge: diabetes øger risikoen for kolorektal cancer lidt.
• Alkoholindtagelse: alkoholmisbrug øger måske risikoen for kolorektal cancer.

Screeningsmetoder
Selv om du måtte føle dig forlegen ved de procedurer, der anvendes ved screening for kolorektal cancer, bekymret for ubehaget eller for hvad undersøgelsen måtte vise, så lad ikke sådanne bekymringer stå i vejen for din beslutning om screening. Symptomer og tegn på kolorektal cancer kommer ofte først sent i forløbet, hvor mulighederne for helbredelse er reduceret. Men når polypper og tidlige stadier af canceren opdages og fjernes ved rutinescreening, inden de giver symptomer, kan prognosen bedres betydeligt.

Der eksisterer flere screeningsmetoder - om alle kan siges for og imod. De almindeligste procedurer inkluderer:

• Røntgenundersøgelse
• Kolonoskopi
• Sigmoideoskopi
• Undersøgelse af blod i afføringen.

Der kan for den enkelte undersøgelse siges både for og imod. Hvilken undersøgelse, man skal vælge, kan diskuteres og afhænger af dit risikoniveau.

Røntgenundersøgelse af tyktarmen: efter udrensning indhældes kontrast og luft gennem endetarmsåbningen og der tages røntgenbilleder efterhånden som kontrasten løber frem i tarmen.

For	Imod
Undersøgelsen ser hele tyktarmen efter, og risiko for komplikationer i form af hul på tarmen under undersøgelsen er meget beskeden.	Undersøgelsen kan overse små polypper og nogle gange også små cancere.
	Forberedelsen til testen er stor - stor udrensning er nødvendig, og selve undersøgelsen kan være forbundet med ubehag.
	Der kan ikke tages vævsprøver, og polypper kan ikke fjernes.

Koloskopi: efter udrensning indføres et koloskop - en lang flexibel slange på tykkelse med en pegefinger - gennem endetarmsåbningen. På spidsen findes et kamera og lægen kan nu se det indre af tyktarmen efter.

For	Imod
Hele tyktarmen efterses.	Kræver stor udrensning over 1 ½ døgn
Vævsprøver og fjernelse af polypper eller andet abnormt væv kan udføres under undersøgelsen.	Der er en minimal risiko for, at der under undersøgelsen kan komme hul på tarmen eller betydelig blødning
	En risiko der øges, hvis der fjernes polypper samtidigt.
	Det er den dyreste af undersøgelserne.

Sigmoideoskopi: sigmoideoskopi er den hyppigst anvendte metode til screening for kolorektal cancer hos personer over 50 år, som ikke har symptomer, og som har en gennemsnitlig risiko. Ved undersøgelsen indføres et sigmoideoskop - et tyndt, fleksibelt rør på tykkelse med en finger
- gennem endetarmsåbningen. Et lille videokamera findes på spidsen af skopet, og lægen kan nu se det indre af tarmen efter i venstre side af tyktarmen.

For	Imod
Det er en meget følsom undersøgelse for polypper og cancer i venstre side af tyktarmen, hvor de fleste forandringer sidder.	Der er en - om end minimal - risiko for hul på tarmen under undersøgelsen.
Den kræver ikke beroligende medikamenter.	Undersøgelsen kan ikke afsløre polypper eller cancer i højre side af tyktarmen.
Den er mindre risikofyldt end koloskopi.
Den er billigere end koloskopi.

Undersøgelse af afføring for blod: her undersøges afføringen for skjult, ikke synligt (okkult) blod. Okkult blod i afføringen kan være udtryk for cancer eller polypper i tyk- eller endetarm, da cancere og nogle gange store polypper bløder. Imidlertid er det væsentligt at huske at ikke alle cancere bløder og at de fleste små polypper ikke bløder. Den mængde blod, der kommer fra disse strukturer, er ofte så beskeden at den ikke kan ses med det blotte øje i afføringen men kun opdages ved en kemisk test.

For	Imod
Testen er relativ ukompliceret.	Testen kræver en modificeret kost i 3 dage inden undersøgelsen.
Den kræver ikke indførelse af kikkerter eller kontrast i endetarmen.	Visse medikamenter må ikke indtages.
Den rummer ingen fysisk risiko	Nogle cancere og de fleste polypper bløder ikke.
Den er relativ billig.	Nogle gange opdager testen ikke tilstedeværende blod, f.eks. hvis du har indtaget tilskud af vitamin C.
	Det blod, der opdages, behøver ikke at komme fra en cancer eller en polyp.

En god standard screeningsprocedure for kolorektal cancer er kombinationen:

• Undersøgelse af blod i afføringen 3 gange
• Sigmoideoskopi