Hvem er lægen

Søren Kiilerich er født i 1951 og kandidat fra Københavns Universitet, sommeren 1978.

Har efterfølgende gennemgået en bred klinisk uddannelse omfattende klinisk kemi, anæstesiologi og intensiv terapi, kirurgi, intern medicin og medicinsk gastroenterologi.

Søren Kiilerich fik anerkendelse som speciallæge i intern medicin i oktober 1991 og som speciallæge i medicinsk gastroenterologi i november 1992.

Har siden sommeren 1978  været ansat som læge i det offentlige hospitalsvæsen. Ansættelserne har været ved Københavns Universitets hospitaler i Glostrup, Herlev, Gentofte, Hvidovre og Bisbebjerg.

I perioden 1992 - 2003 har SK været ansat som overlæge ved medicinsk afdeling B, Hillerød Sygehus. Afdelingen rummer udover medicinsk gastroenterologi (medicinske mavetarmsygdomme), specialerne kardiologi (hjertesygdomme), lungesygdomme (medicinske lungesygdomme), allergologi (allergiske sygdomme) og nefrologi (medicinske nyresygdomme).

Har siden 1992 sideløbende med hospitalsansættelsen drevet deltids speciallægepraksis i intern medicin og medicinske mavetarmsygdomme i København.

Efter 11 års ansættelse som overlæge tog SK 1 års orlov for bl.a. at opbygge nærværende speciallægepraksis. Efter dette år opsagde SK sin overlægestilling for at hellige sig sin speciallægepraksis på fuld tid.

Har en meget stor erfaring med udførelse af endoskopiske undersøgelser. Har udført mere end 6.000 øvre endoskopier (gastroskopi) og mere end 6.000 nedre endoskopier (sigmoideoskopi og koloskopi).

Deltager i relevante faglige konferencer, kurser og kongresser i ind- og udland.

Har udført og deltaget i talrige videnskabelige undersøgelser. Er stadig forskningsaktiv. Har forsvaret doktordisputats ved Københavns Universitet september 1987: Zink i humant serum - biokemiske og kliniske aspekter.

Er medlem af Dansk Medicinsk Selskab, Dansk Selskab for Intern Medicin, Dansk Gastroenterologisk Selskab, Dansk Selskab for Hepatologi og det Amerikanske Gastroenterologiske Selskab samt Dansk Selskab for Good Clinical Practice.